Bagsmækken er en slags lillebror eller lillesøster til erhvervsnetværket Bagholdet, som er en del af interessenterne bag TMS Ringsted.
Bagsmækken er for virksomheder, der lejlighedsvis ønsker at møde nøglepersoner fra andre virksomheder for at lave forretning gennem netværk.
Typiske medlemmer af Bagsmækken er virksomheder, der ikke har mulighed for at mødes hver anden uge i Bagholdet, men via medlemskabet får mulighed for at mødes med Bagholdet og TMS Ringsteds mange andre sponsorer og samarbejdspartnere 2 gange årligt til Store Netværksdage i forbindelse med, at TMS 1. divisions herrer spiller hjemmekamp.
På denne måde kan man lige stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvordan et erhvervsnetværk fungerer, og hvilke store fordele der ligger i det.
Et medlemskab af Bagsmækken koster 5.000 kr. årligt. For dette beskedne beløb får du:
- 2 årlige netværksmøder til Store Netværksdag med Bagholdet og TMS Ringsteds øvrige sponsorer og samarbejdspartnere. Her er der mulighed for at hente inspiration fra VIP'er og spændende indlægsholdere, som f.eks. Jesper "Kasi" Nielsen, Christian Stadil, Camilla Andersen, Anja Andersen m.fl.
- Adgangskort til samtlige hjemmekampe for TMS Ringsteds Liga herrer inkl. forfriskning i pausen sammen med Bagholdet og TMS Ringsteds øvrige sponsorer og samarbejdspartnere.
- Mulighed for tilkøb (300 kr.) af spisning forud for samtlige hjemmekampe for TMS Ringsteds Liga herrer inkl. siddeplads og forfriskning i pausen sammen med Bagholdet og TMS Ringsteds øvrige sponsorer og samarbejdspartnere.
- Profilering på sponsortavle i forhallen til Ringsted Sportcenter.
- Profilering på TMS Ringsted hjemmeside.
Yderligere oplysninger om Bagsmækken kan fås hos Lars Nila Nielsen på lars(at)7-9-13.net / 20 49 79 13 eller Kim Illum på kim.illum(at)tryg.dk / 23 21 28 05.
Tilmelding til Bagsmækken foregår ligeledes til ovenstående eller til Michael Nielsen 32 51 04 32 / michael(at)ska.nu.
Første medlemskab af Bagsmækken blev tegnet den 1. maj 2012, og det var ingen ringere end Camilla Andersen med firmaet Travel Sense. Camilla er nok bedre kendt som en markant håndboldspiller, der bl.a. var med til at sikre guld til Danmark og Slagelse Dream Team flere gange i 90’erne og 0’erne.
Se oversigt over medlemmer af Bagsmækken her.
Se information og medlemsoversigt for Bagholdet her.
Se en samlet oversigt over TMS Ringsteds mange sponsorer og samarbejdspartnere her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Bagsmækken og TMS Ringsted.





