Der er snart sæsonstart hos Liga herrerne.
Sæsonstart nærmer sig og TMS-Ringsteds Ligaherrer er i fuldt sving med forberedelserne. Senest med en 4 dages kombineret træningslejr afsluttende med et stævne i Bitterfeld nær Leipzig.
Første kamp gav en sikker sejr over EHV Aue, der til daglig spiller i 2 bundesliga. Næste kamp var mod det lokale hold, Concordia Delitzsch, hvor TMS-Ringsted aldrig rigtig kom til fadet, og da også tabte klart.
Sidste kamp var mod HC Zubri, som er et tjekkisk Ligahold. Efter et kvarter var vi bagud 5-11, men her viste TMS-Ringsted høj moral, og fik kæmpet sig tilbage i kampen som blev vundet 30-24, altså 25-13 de sidste 45 minutter. En godkendt afslut på en hård træningslejr.






